Nyheder:

12. maj 2012
I Norge har Pirette Vestervang og hendes ejer og rytter, Tone Rustad, haft en flot debut i middelsvær dressur, idet de to vandt deres første MB2 med 65 procent ved distriksstævnet i Hedemarken Rideklubb. Det tegner til en lys fremtid for de to.

22. april 2012
Mazurka Vestervang har sammen med sin norske ejer og rytter, Christine Øye, haft en god weekend i Sørlandsparkens Rideklub i Norge. Fredag fik de 67,039 procent og en andenplads i Prix Sct. George, lørdag vandt de en Intermediaire I med 67,763 procent. Og søndag løb de igen med en sejr, denne gang i Intermediaire SB I med 64,695 procent. Stald Vestervang ønsker til lykke med den flotte weekend og sejrene til både Mazurka, Christine og Mazurkas hestepasser, Ruth.

2. oktober 2011
Tre flotte andenpladser i Intermediaire I og Vanpee Cup er det blevet til denne weekend for norske Christine Øye og Mazurka Vestervang. Ekvipagen, der også netop har vundet bronze ved de norske holdmesterskaber, er udtaget til at repræsentere Norge i en international konkurrence i Lille tur ved Kingsland Oslo Horse Show den 10.-12. oktober 2011. Her fra Stald Vestervang krydser vi fingre for Mazurka og hans ejer.

15. september 2011
Igen i år har Capetto Vestervang og hans engelske rytter deltaget i det engelske mesterskab i dressur. Det blev til en flot 9. plads med en score på 64,16 procent. I øvrigt var det Englands næstbedste rytter målt på point, Carl Hester, der vandt mesterskabet i den klasse.

7. august 2011
Ved elitestævnet i Sørlandsparken Rideklubb denne weekend fik Mazurka Vestervang og hans norske ejer og rytter en 5. plads lørdag i Intermediaire II med 61,9 procent, og søndag en flot anden plads i Intermediaire I med fine 65,3 procent.

30. juli 2011
Så fik Capetto Vestervang og hans ejer og rytter, Belinda Skipper, deres første internationale start, idet de deltog i det 3* CDI i Hickstead, England. I den første Grand Prix torsdag den 28. juli blev de nr. 22 med 63,62 procent. En fin score eftersom etterchangementerne mislykkedes. I Grand Prix Kür-klassen i dag lørdag, fik ekvipagen 63,62 procent og en flot 13. plads. Vi ønsker Capetto Vestervang og hans ejer et stort til lykke med den flotte internationale debut.

14. juli 2011
Capetto Vestervang har haft en rigtig flot weekend med sin engelske rytter og ejer. Ved dressurstævnet Hartpury Festival of Premier League fik parret to flotte 3. pladser. I går i Intermediaire II med 62,68 procent og i dag i Grand Prix med 62,55 procent.

13. juni 2011
Mazurka Vestervang vandt i pinsen to flotte sejre med sin norske ejer Christine Øye ved elitestævnet i Tanum Rideklubb i Norge. Læs mere ...

8. juni 2011
65,83 procent der rakte til en flot Grand Prix Kür. Så flot klarede Capetto Vestervang og Belinda Skipper sig til stævnet Wellington Riding Premier League.

Læs flere nyheder ...

Highlights:

Pearl får status som elitehoppe på baggrund af især afkoms resultater. Det er anden gang, at Stald Vestervang får en hoppe i elitestambogen, idet Pearls mor, Petite af Skovbakken, i 1999 blev tildelt titlen som elitehoppe og fik bronze for sin afkomssamling.
Læs mere ...

Capetto Vestervang. Går S-dressur i England, Grand Prix-start i 2010. Træner april 2010 hos verdensrang- listen nr. 1, Edward Gals, træner, Nicole Werner. Begge er meget imponerede af Capetto.

Mazurka Vestervang. Går S-dressur med den norske rytter Christine Øye med mange flotte placeringer.

Springhesten Ascot Vestervang efter A’Kahn Z DVE 543. Springer S-klasser i Danmark og udlandet. Blandt andre redet af Søren Knudsen.

Petite af Skovbakkens første tre hoppeafkom går i DH. Ved afkomstfremstillingen den 7. august 1999 bliver hun elitehoppe og får med 22 point bronze med fremstillingen af hopperne Paloma Vestervang DH 3603, Pearl ERDH 4544 og Pepsi Vestervang DH 4753. Beskrivelsen af fremstillingen kan ses under Petite af Skovbakken.

Geiger Vestervang. Lagde flot ud til DV’s egnethedstest med rene 9-taller for benteknik, manerer, galop, smidighed og elasticitet i løsspring. Fik topkarakteren 10 for brug af ryg. Har siden mange placeringer i L- og M-klasser i springning.

Nyheder:

12. maj 2012
I Norge har Pirette Vestervang og hendes ejer og rytter, Tone Rustad, haft en flot debut i middelsvær dressur, idet de to vandt deres første MB2 med 65 procent ved distriksstævnet i Hedemarken Rideklubb. Det tegner til en lys fremtid for de to.

22. april 2012
Mazurka Vestervang har sammen med sin norske ejer og rytter, Christine Øye, haft en god weekend i Sørlandsparkens Rideklub i Norge. Fredag fik de 67,039 procent og en andenplads i Prix Sct. George, lørdag vandt de en Intermediaire I med 67,763 procent. Og søndag løb de igen med en sejr, denne gang i Intermediaire SB I med 64,695 procent. Stald Vestervang ønsker til lykke med den flotte weekend og sejrene til både Mazurka, Christine og Mazurkas hestepasser, Ruth.

13. november 2011
Belinda Skipper og Capetto Vestervang har et flot stævne til Vale View Equestrian i Leicestershire. Lørdag får de en 6. plads med 66,49 procent i Grand Prix, og søndag høster den flotte ekvipage hele 68 procent og en 2. plads i Grand Prix Special.

12. novber 2011
Pirette Vestervang overrasker alle ved at have et føl i boksen ved morgenfodringen. Ingen anede, at Pirette var drægtig, og hun havde endda dyrlæge til at fjerne en vorte på bringen dagen før. Føllet er et smukt højtstillet hoppeføl. Det viser sig at faderen er en plag (efter Skovens Rafael), om Pirette gik på fold med i Danmark i vinter. Pirettes ejer er heldigvis lykkelig for den lille hemmelighed. Læs artiklen om Pirettes føl i Ridehestens februarnummer 2012.

Oh! Surprise i sneen

2. oktober 2011
Tre flotte andenpladser i Intermediaire I og Vanpee Cup er det blevet til denne weekend for norske Christine Øye og Mazurka Vestervang. Ekvipagen, der også netop har vundet bronze ved de norske holdmesterskaber, er udtaget til at repræsentere Norge i en international konkurrence i Lille tur ved Kingsland Oslo Horse Show den 10.-12. oktober 2011. Her fra Stald Vestervang krydser vi fingre for Mazurka og hans ejer.

15. september 2011
Igen i år har Capetto Vestervang og hans engelske rytter deltaget i det engelske mesterskab i dressur. Det blev til en flot 9. plads med en score på 64,16 procent. I øvrigt var det Englands næstbedste rytter målt på point, Carl Hester, der vandt mesterskabet i den klasse.

7. august 2011
Ved elitestævnet i Sørlandsparken Rideklubb denne weekend fik Mazurka Vestervang og hans norske ejer og rytter en 5. plads lørdag i Intermediaire II med 61,9 procent, og søndag en flot anden plads i Intermediaire I med fine 65,3 procent.

30. juli 2011
Så fik Capetto Vestervang og hans ejer og rytter, Belinda Skipper, deres første internationale start, idet de deltog i det 3* CDI i Hickstead, England. I den første Grand Prix torsdag den 28. juli blev de nr. 22 med 63,62 procent. En fin score eftersom etterchangementerne mislykkedes. I Grand Prix Kür-klassen i dag lørdag, fik ekvipagen 63,62 procent og en flot 13. plads. Vi ønsker Capetto Vestervang og hans ejer et stort til lykke med den flotte internationale debut.

14. juli 2011
Capetto Vestervang har haft en rigtig flot weekend med sin engelske rytter og ejer. Ved dressurstævnet Hartpury Festival of Premier League fik parret to flotte 3. pladser. I går i Intermediaire II med 62,68 procent og i dag i Grand Prix med 62,55 procent.

13. juni 2011
Mazurka Vestervang vandt i pinsen to flotte sejre med sin norske ejer Christine Øye ved elitestævnet i Tanum Rideklubb i Norge. Lørdag løb ekvipagen af med sejren i Intermediaire I med 67,45 procent, og dagen efter stod Mazurka Vestervang og Christine Øye igen øverst på resultatlisten, da de vandt en Prix Sct. George med 66,66 procent. Denne sejer var dog delt med den norske rytter Kjerstin Askeland på Galaxy, der var á point.

Mazurka Vestervang er efter Matador og vores elitehoppe Pearl, der også er mor til Capetto Vestervang, der går dressur i Englands bedste række, Premier League med sin engelske ejer. Vi har stadig et afkom efter Pearl til salg, nemlig Pandora Vestervang, der er fire år.

8. juni 2011
65,83 procent der rakte til en flot Grand Prix Kür. Så flot klarede Capetto Vestervang og Belinda Skipper sig til stævnet Wellington Riding Premier League.

23. maj 2011
Penelope Vestervang overraskede os ved at klare folingen helt selv i nat. I morges stod et stort smukt hoppeføl i "mælkebaren" og fik sig en tur. Vi er meget tilfredse med dette føl også, der ser ud til at vende helt rigtigt.

Pennelope Vestervangs nye føl efter Bucklands Valentin DVH 1051

13. maj 2011
Så kom Stald Vestervangs første føl i år til verden. Lidt over tiden folede Pearl i nat. Et dejligt stort og smukt hoppeføl efter Tailormade Temptation DVH 967. Vi venter stadig et føl lidt senere på måneden, hvor det er Penelope Vestervangs tur.

Pearls nye føl efter Tailormade Temptation DVH 967

8. maj 2011
Mazurka Vestervang og hans norske ejer og rytter Christine Øye har igen hentet rosetter hjem. Ved lands- og elitestævnet i Ellingsrud Rytterklubb i Norge blev parret lørdag den 7. maj nr. 3 i Prix Sct. George med 64,7 procent. Dagen efter, søndag den 8. maj, blev de slået med et mulehår og endte som nr. 2 i Intermediaire I med 66 procent og kun 0,3 procent fra førstepladsen.

9. april 2011
Capetto Vestervang og hans engelske ejer og rytter Belinda Skipper er gået til musikken for alvor, og vandt i dag i til stævnet Keysoe Premier League en Grand Prix kür med over 70 procent og god afstand til nr. 2. Ekvipagen blev desuden nr. 4 i Intermediaire II.

20. marts 2011
Mazurka Vestervang og hans norske ejer har haft et flot landstævne i Grenland Ryttersportsklubb i Norge. De to vandt lørdag en Prix Sct. George med godt 68 procent. I dag tog de så også førstepladsen i en Intermediaire FEI med knap 67 procent.

14. marts 2011
I dag ankom Pirette Vestervang til berider Bjarne Nielsen, der i år skal træne Pirette for hendes nye norske ejer.

17. februar 2011
Mazurka Vestervang er i en periode blevet trænet af den danske toprytter Joachim Chr. Thomsen. Ekvipagen fik i dag en flot 2. plads i Intermediaire I med 65 procent ved aftenstævne i Frederiksværk Rideklub.

23. januar 2011
Capetto Vestervang har haft et flot stævne i Addington Manor, hvor ekvipagen lægger ud med en 2. plads med 66,18 procent i Intermediaire II, dagen efter bliver det til en 11. plads i Grand Prix med 65,8 procent. De slutter tredjedagen af med at få en 2. plads i Grand Prix Special med 62,92 procent.

oktober 2010
Pirette Vestervang, der er helsøster til Capetto Vestervang, bliver solgt til en norsk landsholdsrytter, der er rytterkollega med ejeren af Mazurka Vestervang – også efter vores elitehoppe Pearl.

9. september 2010
Capetto Vestervang deltager i en afdeling af det engelske mesterskab i dressur. Ekvipagen får en 12. plads i Intermediaire II med 63,11 procent.

24. august 2010
Pixi Vestervang har i dag været til sadelkåring på Vilhelmsborg og gjort en god figur. Hun blev kåret i RDH med 8 i helhed. Det blæste en halv pelikan, men Pixi klarede alligevel dagen flot og fik rosende ord med på vejen. Desuden fik hun følgende kåringsbeskrivelse: "Udtryksfuld, feminin, markeret og højtstillet hoppe. God sprining og velafbalanceret galop". Efter endt kåring har vi sat Pixi Vestervang til salg.

18. august 2010
Om alt går vel kan vi igen næste år se to små, nye føl springe rundt på Vestervangs marker. Både Pearl og Penelope Vestervang er nemlig scannet drægtige. Pearl venter føl efter Tailermade Temptation DVH 967, mens Penelope Vestervang venter føl efter nykårede Bucklands Valentin DVH 1051.

1. august 2010
Capetto Vestervang og hans engelske ejer og rytter Belinda Skipper viste storform ved CDI Hickstead Dressage i England i dag, hvor ekvipagen vandt Grand Prix. De to har opholdt sig i Hickstead siden torsdag og modtaget undervisning af hollandske Nicole Werner, der også træner Edward Gal.

18. juli 2010
Så har Stald Vestervang fået sit første afkom kvalificeret til det engelske mesterskab i dressur. Ikke overraskende er det Capetto Vestervang, der efter flotte resultater i weekenden kan glæde sig til deltagelse i National Dressage Championships 2010. "Billetten" til mesterskabet kommer meget velfortjent efter weekendens flotte resultater i Premier League, hvor Capetto Vestervang og hans engelske ejer og rytter bliver nummer to i Intermediare II, nr. 7 i Grand Prix med ekvipagens højeste score i Premier League endnu, nemlig 64 procent og sidst, men ikke mindst vandt de endnu en Intermediare II med flotte 65 procent.

24. juni 2010
Capetto Vestervang og hans rytter fortsætter succesen efter den flotte debut i den engelske førsterække, Premier League. Ekvipagen får fik i dag en flot fjerdeplads i Intermediare II med 65,61 procent.

8. juni 2010
Capetto Vestervang får en rigtig flot debut i Englands absolut første række - premier league. Til stævnet Wellington Premier League får han en 6. plads i Intermediaire II og en 10. plads i Grand Prix. Capettos ejer oplyser, at han under ingen omstændigheder er til salg, men Stald Vestervang har hans helsøster, hoppen Pirette Vestervang til salg i øjeblikket.

5. juni 2010
Pirette Vestervang, helsøster til den succesfulde Grand Prix-hest Capetto Vestervang, er sat til salg. Pirettes mor er elitehoppen Pearl, der også er mor til S-dressurhesten Mazurka Vestervang. Læs mere om Pirette her

28. maj 2010
Mazurka Vestervang og hans norske ejer og rytter, Christine Øye fortsætter strømmen af flotte resultater. Lørdag den 22. maj 2010 blev de nr. 4 i Prix St. Georges ved elitestævne. Søndag den 23. maj 2010 tog de så en 8. plads i Intermediaire I og dagen efter, den 24. maj 2010, blev det til en 3. plads i samme sværhedsgrad, Intermediaire I.

20. maj 2010
Penelope Vestervang har folet, og et smukt rødt hoppeføl med fire sokker og stjerneblis er kommet til verden. Pepita Vestervang er ligesom Sirius Vestervang efter Sixten Langholt DVH 982.

20. maj 2010
Det går flot for Mazurka Vestervang og hans norske ejer og rytter Christine Øye. Den 7. maj 2010 blev ekvipagen nr. 6 i Intermediaire II FEI til Elitestævne og den 9. maj 2010 blev de nr. 4 i Intermediaire I FEI, også til Elitestævne.

Mazurka Vestervang og hans norske ejer og rytter Christine Øye har igen lavet flotte resultater til elitestævne. Lørdag den 15. maj 2010 blev de nr. 4 i Intermediaire II FEI og søndag den 16. maj 2010 fik de en flot 2. plads i Intermediaire SB I til samme stævne.

19. maj 2010
Pamela Vestervang har hos den nye ejer fået et dejligt hoppeføl efter Heartbeat. Ejeren er en dygtig militaryrytter, så forhåbentlig får hun sig i føllet en kommende konkurrencehest. Pamela ventes at sættes i fol igen i år.

11. maj 2010
Capetto Vestervang blev i weekenden en flot nummer to i Grand Prix med sin ejer og rytter, Belinda Skipper. En af dommerne havde endda ekvipagen som vinder. Skipper og Capetto vandt også en Intermediaire I samme dag.

7. maj 2010
Pearl folede klokken fire i nat med et stort, flot hingsteføl efter Sixten Langholt DVH 982. Pearl var sat til den 20. april, men folede så først i dag. Det ligner hende ikke at gå over tid, men vejret har heller ikke været til at sætte føl i verden. Føllet har en stor og fin stjerne i panden, og vi opkalder ham derfor efter en stor stjerne: Sirius Vestervang. Det er ikke første gang, at Vestervang bruger stjernenavne til vores afkom.

17. april 2010
Mazurka Vestervang og hans norske ejer Christine Øye bliver nr. to i Prix St. George til landsstævne i Norge.

10. juli 2009
Mazurka Vestervang og hans norske ejer Christine Øye vinder Intermediaire I til elitestævne i Norge.

Forår 2009
Både Pearl og Penelope er konstateret drægtige og venter føl efter Sixten Langholt DVH 982.

Highlights:

Pearl får status som elitehoppe på baggrund af især afkoms resultater. Ifølge reglerne for optagelse i elitestambogen for hopper opfylder Pearl de grundliggende krav til fulde. Herudover skal hoppen hente 15 point, hvoraf de 6 point skal være for enten egne eller afkoms ridepræstationer. Pearl opnår selv 2 point for sin tildeling af R til ridekåringen som 4-års. Desuden henter hun 15 point for Capetto Vestervang, der går S-dressur, og yderligere 5 point for Mazurka Vestervangs status som B-hest i Danmark. Mazurka Vestervang går i dag S-dressur i Norge. Med Pearl som elitehoppe er det anden gang, at Stald Vestervang får en hoppe i elitestambogen, idet Pearls mor, Petite af Skovbakken, i 1999 blev tildelt titlen som elitehoppe og fik bronze for sin afkomssamling, som også Pearl var en del af.

Capetto Vestervang. Går S-dressur i England, Grand Prix-start i 2010. Træner april 2010 hos verdensranglisten nr. 1, Edward Gals, træner, Nicole Werner. Begge er meget imponerede af Capetto.